
Velkommen til Børnehaven
og Specialbørnehaven Løvetands hjemmeside.
Løvetand åbnede den 17.
august 2015 og er beliggende på to adresser: Seestvej 10 og afdeling
Mælkebøtten på W. Kiørboesvej 3. Der er en kilometer mellem husene – altså
gåafstand.
Både Løvetand og
Mælkebøtten er det vi kalder tvillinginstitutioner. Det vil sige at der i begge
huse er en almen børnehave og en specialbørnehave.
Løvetand er dobbelt så
stor som Mælkebøtten. I Løvetand er der plads til 80 børn i almen børnehave og
24 børn i specialbørnehaven. I Mælkebøtten er der plads til 40 børn i almen
børnehave og 12 i specialbørnehaven.
Der er op til 20 børn på
stuerne i almen og 6 børn i specialbørnehaven.
Begge huse er dejligt
lyse og indbydende. Løvetand er helt ny og naturligt indbydende når alt er nyt.
Mælkebøtten er fra 1993
og har fået sin sjæl. Mælkebøtten har en skøn stor og parkagtig legeplads og er
også på grund af sin størrelse en rigtig oase i dagtilbuds udbuddet.
Både Løvetand og
Mælkebøtten har gymnastiksal og sanserum. Rammerne for et godt børnehavetilbud
er til stede i begge huse. Rammerne for pædagogikken er de samme – vi
arbejder efter at der er en rød tråd i den samlede indsats. Vigtigst af alt er, at børnehaven
først og fremmest er til for børnene. Vi giver et pædagogisk tilbud der følger
det enkelte barn på vej i læring, udvikling og dannelse.
Og så glemmer vi
selvfølgelig ikke barndommen er til leg, oplevelser og kammeratskaber.